RUNDSKUEDAGENS PLEJECENTER

Et plejehjem i Københavns Kommune

I hjertet af det byfornyede Vesterbro, blot et stenkast fra livlige Vesterbrogade og Kødbyen ligger Rundskuedagens Plejecenter. Et plejehjem med plads til 30 ældre med almindelig alderdoms-svækkelse og syv pladser til borgere med demens. Boligerne, der alle er små to-værelses lejligheder med eget bad og køkkenniche, er fordelt på fire etager i en ejendom fra 1965.

”Da ejendommen blev renoveret i 2000 fik den blandt andet påsat en ny facade med glaskarnapper mod vejen”, fortæller John Rytter, der er ejendomsmester på Plejecentret. ”Problemet var bare, at ikke blot var de nye rum (køkken-alrum og vinterstuer) svære at varme op, de kolde nye rum stjal også varmen fra den øvrige bygning. Flere af vores beboere klagede over træk og kulde, også selvom dørene til vinterstuerne var hermetisk lukkede. Og særligt dem der bor i lejlighederne lige overfor karnapperne blev generet af kulden – selv helt inde i deres lejligheder”.

Forsatsvinduer blev redningen
Hele tanken var at de ældre kunne sidde i vinterstuerne, nyde solen og samtidig følge med i hvad der skete på gaden. Men som Bent Larsen, en af beboerne, fortæller: ”Man kunne overhovedet ikke opholde sig herude i vinterhalvåret. Her var isnende koldt og hvis man kom for tæt på vinduet blafrede vinden i håret”.

Det var John Rytter, der på opfordring fra personalegruppen, tog initiativet til at få isoleret rummene mod gaden, så de mange nye kvadratmeter kunne gøre gavn. Løsningen blev at montere diskrete forsatsvinduer fra Alu Design. ”Vi ønskede at bevare de moderne arkitektoniske rammer og her passede Alu Designs profil jo rigtig godt ind”. Aluminiumsrammerne blev malet grå, som de øvrige vinduesrammer og ingen tænker længere over at tilbygningen ikke er født med disse forsatsvinduer”, afslutter John Rytter, der ikke længere behøver at bekymre sig om beboere der fryser og er udsat for træk.